Jeg har i lang tid haft lyst til at prøve kræfter med at lave min egen kniv, til når jeg er ude i naturen. For år tilbage købte jeg mig derfor et smukt fuldtangeblad i damascusstål, som jeg har haft liggende lige siden, i håbet om at jeg ville få bedre arbejdsplads. Plads er der ikke kommet mere af, men nu skulle det være!

Tangens form var lidt for bred bagtil, så jeg startede med at slibe den ned, hvilket har været med til at give kniven et mere helstøbt og velproportioneret udtryk. Herefter kunne jeg begynde at raspe og slibe selve skæftet, der er af smukt og hårdt jerntræ (olneya tesota). Træklodsen var en dyb, nøddebrun farve, men efter oliering er farven blevet markant mørkere. I det rigtige lys ser man stadig de lysere nuancer i træet, men jeg havde nu håbet, at den nøddebrune farve ville træde mere frem. Jeg har slebet skæftet med fint ståluld for at give det en mat og slidstærk overflade. En højglanspolering ville ikke holde længe på en weekendtur i en skov.

Stifterne, der er med til at holde skæfte og tange sammen, er simple stålrør. Dermed er der plads til en strop, og kniven kan snøres sikkert fast til andre ting, hvis der på et tidspunkt er brug for det. Jeg er generelt stor tilhænger af, at outdoor-udstyr skal veje mindst muligt - men ikke på bekostning af kvalitet. Den færdige kniv har derfor en god vægt, der giver en fornemmelse af robusthed.

Skeden er et relativt enkelt design i mørkebrun læder, der er syet sammen i tre lag: forside, mellemstykke og bagside. Mellemstykket giver plads til den tykke klinge, og for- og bagside er vådformet omkring skæftet for at give en perfekt pasform. Yderkanterne er markerede med en bort, hvor læderet er en anelse mørkere i farven, og kanterne har ligeledes fået en mørk farve. Bag på skeden er der påsyet en bæltestrop med to huller, så skeden enten kan bæres højt eller hængende fra bæltet. Skeden er behandlet med voks og læderfedt.