Rehabitation
Arkitekturprojekt
På mit første år på Aarhus Arkitektskole var der fokus på dehabitation og rehabitation som en del af det overordnede tema, Habitation. Vi skulle arbejde med den gamle Tulip-fabrik i Brabrand og det omkringliggende område, og vores opgave var at komme med en idé til en rehabitation af området eller fabrikken.
Efter en grundig undersøgelse af stedet, besluttede jeg mig for at lave en udsigtsplatform, der også kunne bruges som samlingssted for de lokale spejdere og folk i nærområdet. Jeg implementerede muligheden for bål og grill, og jeg gjorde faciliteterne tilgængelige for folk med handicap.
Når jeg ser tilbage, burde jeg have arbejdet med et simplere koncept. I stedet for at have grill og bænke, ville en simpel platform med store trin (som dem, jeg tænkte skulle være ved den overdækkede bygning) og et bålsted have været en bedre løsning.