I dette projekt arbejdede jeg med upålideligheden og det mulige potentiale i ens minder. Det foregik ved, at jeg sammenlignede mine minder om et sted fra min barndom med et lignende, velkendt sted fra min dagligdag.

Mit minde var mine bedsteforældres gamle gård på Als i Sønderjylland. Jeg genkaldte og katalogiserede alle mulige forskellige minder, især fra deres enorme baghave, hvor min bror, min fætter og jeg plejede at lege. Jeg huskede, hvordan huset så ud fra haven, og jeg fokuserede på mindet om den følelse, jeg normalt fik, når vi blev kaldt indenfor til aftensmad eller kaffe og kage. Det var en fantastisk følelse af at have haft gang i alt muligt og af nu at kunne slappe af og få fyldt maven med alle mulige lækre sager.

Jeg sammenlignede mindet og følelsen med gaden lige udenfor min tegnesal på arkitektskolen: Paradisgade. Jeg lavede en snittegning på tværs af gaden med kun min krop som målestok, og jeg brugte snittet til sammenligningen. En høj, dominerende bygning for enden af gaden mindede mig om gårdbygningen, og bygningerne langs gaden mindede mig om hækkene og træerne omkring haven. Da Paradisgade var min normale vej hjem fra arkitektskolen, sammenlignede jeg også følelsen af at skulle hjem med følelsen fra min barndom. Jeg forsøgte sidenhen at blande de to forskellige situationer, gården og gaden, til en grøn, havelignende nytolkning af Paradisgade.