Til mit afgangsprojekt på Aarhus Arkitektskole arbejdede jeg med det gamle vandtårn på Hobrovej i Randers, der er tegnet af arkitekten Jens Peter Jensen-Værum og opført i 1905. Indtil 1950 har tårnet sørget for vand til byen, og i 2017 blev det fredet.

Tårnet stod under projektet uden en fast anvendelse, og når en bygning ikke bliver brugt, er der større risiko for et potentielt forfald, da skader og uheldige forhold ikke altid opdages i tide. Derfor undersøgte jeg, hvordan en så speciel og historisk vigtig bygning kunne få en tidssvarende anvendelse og samtidig beholde sine arkitektoniske og historiske kvaliteter.

Jeg fandt frem til et løsningsforslag, hvor det gamle vandtårn indgår i en symbiose med en ny bygning, der huser en tegnestue. Den nye bygning danner rammerne om de primære, daglige aktiviteter, og vandtårnet står som vartegn og sekundær brugsbygning, hvilket muliggør en mere skånsom tilgang hér.

For at understrege vandtårnets historiske identitet og de oprindelige, arkitektoniske tanker, arbejdede jeg i mit forslag med at skabe et mere klart helhedsbillede, hvor flere uheldige tilføjelser og ændringer tilbageføres. Vandtårnets to nederste etager indrettes som mødelokaler, og efter arbejdstid kan lokalerne udlejes på timebasis til foreninger i lokalområdet. De nye materialer er holdt rå og ærlige, i tråd med den oprindelige materialeholdning.

En ny, åben vindeltrappe i højstyrkebeton og sortbrændt jern bevæger sig hele vejen op gennem vandtårnets kerne, hvilket gør det muligt at opleve indersiden af den gamle betoncisterne. Øverst er loftsetagen, der er forarbejdet minimalt. Her kan den flotte loftskonstruktion og panoramaudsigten ud over byen danne rammerne om events og lignende aktiviteter.

Den nye bygning er udformet, så den både visuelt og i sin funktion virker styrkende for vandtårnet. Begge bygninger er tilknappede i deres udtryk, og materialeholdningen er gennemgående ærlig og traditionel. Til den nye bygning er der anvendt både ældre og mere nutidige murdetaljer, og skønt linjerne er klassiske, med en klar relation til vandtårnet, er bygningen i sin helhed tydeligt ny. Ydermuren er en nytolkning af en massiv teglstensmur, hvor murstenene flettes sammen med porøse teglblokke på indersiden.

Indvendigt er tegnestuen indrettet med et stort, nordvendt arbejdsrum, hvor alle de supplerende faciliteter ligger bag en glas-/lamelvæg mod syd. Et ovenlys sørger for rigeligt lys til arbejdspladserne. Langs med bygningsmidten er der udsyn ud af gavlen og ud af ovenlysvinduet til vandtårnet, og på tværs af bygningen kan man fra arbejdspladserne se mellem lamellerne ind til de sydlige rum og samtidig ud på det grønne område mod nord.

Gulvene i den nye bygning er beklædt med ludbehandlede egeplanker, lamellerne er af ubehandlet asketræ, og den synlige tagkonstruktion er af ubehandlet fyrretræ og med trækbånd i stål. Murstenene er genbrugssten, lagt med en kalkmørtel, og generelt er det tanken, at bygningens enkeltdele let skal kunne genanvendes, hvis det på et senere tidspunkt bliver aktuelt.

Projektet har efterfølgende været omtalt i en artikel i Randers Amtsavis (Århus Stiftstidende) d. 11. juli 2018.