Morten Foller Larsen CURRICULUM VITAEPROJEKTER

Træsværd 2.0


Fritidsprojekt
træarbejde træ bøg træsværd sværd læder skede legetøj leg gave horsens middelalder festival håndlavettræarbejde træ bøg træsværd sværd læder skede legetøj leg gave horsens middelalder festival håndlavettræarbejde træ bøg træsværd sværd læder skede legetøj leg gave horsens middelalder festival håndlavettræarbejde træ bøg træsværd sværd læder skede legetøj leg gave horsens middelalder festival håndlavettræarbejde træ bøg træsværd sværd læder skede legetøj leg gave horsens middelalder festival håndlavettræarbejde træ bøg træsværd sværd læder skede legetøj leg gave horsens middelalder festival håndlavet

Den årlige Europæiske Middelalderfestival i Horsens er altid en stor oplevelse for voksne og (måske særligt) for børn! Siden min dreng blev født, har min kæreste og jeg da også glædet os til, at han sammen med os kunne opleve maden, lydene, lugtene og stemningen. Til markedet klæder vi os ud i tidskorrekt (eller i hvert fald tidsinspireret) tøj og udstyr, og da jeg selv bærer et rekvisitsværd, var det oplagt, at min dreng også skulle have sit eget sværd. Jeg lavede derfor et supersejt træsværd til ham!

Træsværdet er på mange måder inspireret af et andet træsværd, jeg tidligere har lavet. Den tidligere udgave var en dåbsgave, der var tænkt til leg for en 1-3-årig. Den nye udgave er lavet til en 5-7-årige, og både design og konstruktion er gentænkt med henblik på mange års (vild) brug og leg. Samtidig har jeg skelet meget til mit eget sværd og den sværdskede, jeg tidligere har lavet.

Træsværdet til min dreng er 58 cm langt (60 cm med skede). Klinge og skæfte er udført i ét stykke bøgetræ, og parerstang og knop er udført i valnød. Delene er raspet groft til og derefter slebet glatte ad flere omgange. Sværdets udtryk er holdt enkelt, da et overdekoreret sværd ikke ville passe til vores dragter. Det enkle udtryk fremhæver samtidig æstetikken i de rene materialer, hvor kontrasten mellem det lyse bøgetræ og den mørke valnød smukt markerer sværdets delelementer. Skæftet er stukket igennem et rektangulært hul parerstangen, og de to dele holdes stramt sammen med trælim. Såfremt det efter megen leg viser sig at være nødvendigt, kan de to dele evt. senere sikres yderligere med valnøddedyvler eller -nagler. Sværdet er behandlet med flere lag danish oil for at fremhæve træets glød og for at gøre det modstandsdygtigt over for fugt og skidt. Skæftet er omviklet med brunt læder, der også er limet fast.

Til træsværdet hører også en helt enkel læderskede. Skeden er lavet i blødt, brunt læder, der er syet sammen i hånden med sort, vokset tråd. Øverst, ved åbningen, er en læderrem trukket igennem slidser i læderet, så skeden kan bindes fast i et bælte. Skeden er behandlet med læderfedt, for at gøre den vand- og smudsafvisende.

DATA

Type: Træarbejde, gave, hobby
Begyndt: August 2022
Status: Afsluttet, august 2022

Link: Træsværd [v1.0]
Link: Sværdskede

ANDRE

Foldede hjørner
Pennebakke
Den ultimative spatelske
Rangle
Rundboldbat
Pengepung
Lego-biler
Bakke til whiskyglas
Skærebræt af resttræ
Nideling af cirkel
WDT tool til espresso
Sleeve til Walkman
Stander til snurretoppe
Computerkabinet i egetræ
Ske og hæklenål
Grydeske
Kran til børneværelset
Knivskede til unika-kniv
Personligt ex libris
Rammesav til outdoor
Flip-cover til notesblok
Rør til strikkepinde
Bushcraft-kniv og skede
Fleksibelt boglys 2.0
Fleksibelt boglys
Træmagneter
Nøglering med stjerne
Træsværd
Brilleetui
Pose til gasbrænder
Skylampe
Lædermappe
Sværdskede
Gaffel til nødssituation
Smykkeskrin med musik
Arc reactor
Flødebollegevær
Vås! - The Game
Ugletræ
Kattebroche
Sidelæns skruetrækker
Sammenklappelig seng
Begynder-croquis
Rullepenalhus
Knivskede
Portræt - Keira Knightley
Ironman-kostume
Langbue
Penalhus