Knivskede
Fritidsprojekt
Derhjemme har jeg en kniv, som jeg er rigtig glad for. Den originale skede, der fulgte med kniven, var en kedelig ting lavet af plastic og nylon, så jeg ville gerne lave en flottere en med mere charme. Det endte med at blive et af mine første, rigtige læderprojekter.
Til den første udgave brugte jeg sort læder fra et par gamle støvler. Resultatet var dog på ingen måde tilfredsstillende, så jeg startede forfra. Til anden udgave fik jeg fat i noget råt, ubehandlet læder, som jeg skar til og indfarvede i en varm brun nuance. Fronten og bagsiden er syet sammen med vokset tråd, og de to sider er også nittet sammen for a gøre skeden mere robust.