Dette projekt var et eksperiment og samtidig en undersøgelse af, hvordan man kan blande vejrfænomener og arkitektur. Vi arbejdede i grupper af to, og i den forudgående fase havde jeg arbejdet med frost, og min medstuderende havde arbejdet med torden. Vi skulle blande disse to vejrsituationer og integrere dem eller arbejde med dem igennem arkitektur.

Det, vi fandt på, var et skjold af frost. En pavillon, som vi forestillede os skulle placeres ved en sø i midten af Mexico City, Mexico, hvor den benytter de rigelige mængder sollys som energikilde og kan bidrage til strømnettet igennem det meste af året. Der er dog ikke kun solskinsdage i Mexico City, og man kan her også opleve nogle af planetens værste tordenvejr. Tanken med bygningen er, at hvis barometeret falder, danner der sig et beskyttende 'skjold' af frost imellem glaspanelerne på den indre, prismatiske kuppel, hvilket skærmer folk indenfor fra det hårde vejr udenfor. Dannelsen af frost vil selvfølgelig kræve strøm fra elnettet. Rundt om ydersiden af den indre kuppel er der endnu en konstruktion af metal, der fungerer som Faraday-bur og dermed tilfører endnu mere beskyttelse mod et potentielt lynnedslag.

Inde i pavillonen er der flytbare, sekskantede kasser, der kan placeres og stables, så de danner forskellige typer indretning. Udenfor bygningen er der lignende kasser, som dog er stationære. Den sekskantede form er en reference til frostens iskrystaller, ligesom den indre kuppel også er tænkt til at reflektere og bryde lyset, hvorved den kommer til at ligne et stort, glitrende snefnug eller en snebold.