Enebærodde Fyr
Arkitekturprojekt
Enebærodde på Nordfyn danner den ene halvdel af "Gabet", som indsejlingen til Odense Fjord kaldes. Yderst på odden finder man Enebærodde Fyr, der er et yndet mål for de turister og andre udendørsmennesker, der begiver sig ud på den naturskønne – men også barske – gåtur ud til oddens spids. Der har været fyrtårn på Enebærodde flere hundrede år tilbage, og det nuværende fyrtårn fra 1895 er stadig i funktion.
Den nærliggende fyrmesterbolig, der er i privat eje, er fra 1870 og var beboet indtil 1960. Fyrmesterboligen består af et hovedhus og et udhus adskilt af et lukket gårdrum. Jeg har stået for en registrering og opmåling af fyrmesterboligen og udhuset.